De følgende små anekdoter repræsenterer et udpluk af de
små særheder vi har været ude for, når vores vestlige vaner møder den kinesiske
kultur. Så here goes, fragmentariske betragtninger:
1: Freedom pants. Dette fantastiske fænomen som helt
sikkert ville berige Danmark med sin tilstedeværelse. Konceptet går i al sin
enkelthed ud på, at i stedet for at bruge tid og penge på at udstyre sin
2-årige pode med ble, så laver man i stedet et par bukser med et hul i skridtet
så nødtørften kan forrettes, når nøden ligesom viser sig. Og her er kineserne
ikke blege for at tolke store dele af omgivelserne som sanitære installationer.
2 ad 1: I forbindelse med ovenstående kan her nævnes et
par eksempler som jeg er sikker på også den almindelige Shanghai-kineser synes
er en smule grænseoverskridende – med andre ord må der være tale om bonderøves
værk. I forgårs så vi en far lade sin datter lade vandet gennem hullet i hendes
freedompants – midt på en lille oplyst scene med filttæppe i centrum af et 7-etagers
kæmpemall hvor der var udsigt til handlingen fra samtlige rulletrapper. Scenen
var oplyst nedefra, og hver gang lyset skiftede farve kunne man se den fine
lyse plet chancere med.
Vores venner Anders og Johanne har også oplevet på en tur
i IKEA, at en mor sad i en lænestol og holdt et ben af hendes babydrengs i hver
hånd, mens han ligesom bagte en kage ned på et stykke papir foran stolen. Da
han var færdig? Jamen stolen var da et passende sted at gemmen gaven under...
3: Gamle ninjadamer. Da jeg stod og skulle købe en avis,
var der en dame på langt over 70 som forsøgte at snige sig rundt om mig og ind
foran mig, for hun gad da ikke vente på en sløv vesterlænding. Den 1.55 høje
gamle dame kom desværre ikke så langt, for da jeg løfter armen og albuen for at
komme til min pung i lommen, rammer denne albue den gamle dame midt på munden.
Hun bliver selvfølgelig sur på mig og begynder på en kombination af hvad jeg
gætter er bandeord og at spytte blod. Jeg står der og føler mig lidt rundt på
gulvet, for jeg kan ikke sige undskyld på kinesisk, kioskdamen griner højlydt
og jeg synes inderst inde at den gamle dame betalte prisen for sine manglende
ninjaskills. Det ender med at den gamle dame forlader stedet i meget hurtig
gang, stadig spyttende blod, og mens vi også forlader stedet bliver kioskdamen
ved med at grine.
4: Rytterstatue på diskotek: På et diskotek der hedder
Phebe der ligger i French Concession (bydel), har de en meget underlig og
ganske typisk indretning: Alle borde og paneler er i mørkebrunt, fake-egetræ,
VIP-områderne, som der er mange af, har som siddepladser store rococco-sofaer
malet i guld og beklædt med rød velour. I loftet hænger gamle, tunge lysekroner
og i det ene hjørne af baren står en 2½ meter høj rytterstatue med en kæmpeøkse.
Ud af højtalerne lyder sodavandsdiskoteksmusik som var populært for 2 år siden
i DK i en volumen så det selv i det fjerneste hjørne er umuligt at føre en
samtale. Meget mærkeligt, ikke særligt fornøjeligt. Til gengæld har de fleste
barer på et eller andet tidspunkt på ugen tilbud på fri bar for 100 RMB. Fornøjeligt
nok til at glemme ovenstående J
5: Is: Hvis man køber is hernede, så er det ikke flødeis,
det er knust is, og det er ikke is.
5a: De første par gange man glemmer at bede
bartender/tjener om ikke at komme is i drikkevarerne og efterfølgende drikker
dem, kan man glæde sig til toiletbesøget 6 timer senere.
6: Ingen voldsomme udbrud: Kineserne er et smånervøst
anlagt folkefærd, eller i hvert fald i
visse henseender (i trafikken er de frygtløse). Jeg mistede min tomme
rejsetaske for et par uger siden da vi i al hast forlod en taxa i en
trafikprop. Nede i metroen opdager jeg fadæsen og råber FUCK så højt jeg kan.
Resultat: Hele metroen bliver helt stille og alle hoveder vender sig mod mig.
Efter et par sekunders stilhed begynder folk lige så stille at genoptage den
normale summen. Men det var tydeligt at ham den høje vesterlænding var en
suspekt passager fra da af.
7: Højde: Kinesere ER små. Og de designer tingene hernede
derefter. Selv i den topmoderne metro må jeg bukke mig for at komme ind OG for
at undgå diverse stænger til at holde sig fast i i loftet. Selv oppe I Jinmao
tower, Shanghais næsthøjste bygning på 420 meter, er toilettet på 56. etage så
lavt, at jeg er tvunget til at sætte mig ned for at forrette hvad der skal
forrettes.
8: Snyd: Kinesere snyder, når de handler, og især når de
handler med vesterlændinge. De prøver konsekvent at franarre så mange penge fra
en, som de kan, og det er ikke udsædvanligt at priserne starter på 800 og
slutter på 80. De er simpelt hen ublu, men det er ok hernede. Selv om de har
prøvet at tage vild overpris, så fortrækker de ikke en mine, når de bliver
afsløret. De sænker bare prisen og kommer videre. Jeg kan til gengæld ikke helt
tilgive så let, og en gang i mellem, så skrider jeg bare når det bliver for
meget (dog ikke så meget på markeder, mere når fx taxachauffører vil snyde en
ved at køre uden taxameter). Der er jo mindst 20 småhandlende der sælger det
samme alligevel.
Det var et lille udpluk af de små mere eller mindre
typiske betragtninger vi har gjort os, mens vi har været i Shanghai. Byen er
stadig enorm og vi har overhovedet ikke lært den at kende endnu. Vi har mødt
danskere der har boet her i 10 år og som stadig ikke føler de kender byen.
Indtil næste gang, hav det godt allesammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar