...og nej, vi fik ikke Peking-and!

Hej Alle,

Det er en måned siden sidste indlæg, og det beklager jeg, men skolepresset samt julehøjtidens sociale aktiviteter har kunnet mærkes.

Det har været en god jul her i Shanghai. Meget anderledes selvfølgelig, man er ikke blevet kvalt i guirlander og sur gløgg som ellers er normen, i stedet har vi selv skulle stå for at jule, og jeg må sige, at jeg for første gang i mange år kom i en dejlig julestemning - jeg satte sågar Last Christmas på frivilligt, ellers overhovedet ikke noget der sker.
Julen har været præget af to events - det ene en julefrokost d. 10. dec., og den anden selvfølgelig juleaften, og begge fandt sted i vores herlige lejlighed, til lejligheden shinet op af vores ayi - den 1.55 høje hvide tornado til 17,5 RMB/timen.
Julefrokosten forløb som sådan nogen nu gør, vi startede med at spise allerede klokken 2, og der var rigeligt med mad - så meget så måltidet strakte sig over 5 timer - og drikke skulle der også til. Efter vi havde konsumeret to flasker urimeligt dårlig IKEA-snaps (vi var 7 mand), kastede vi os over den kinesiske brændevin kendt som baiju. Snaps, også IKEA-snaps, er en gudedrik i forhold til dette, det smager som indkogt læbepomade af mærket Lypsyl. Og så var der en eller anden rødhåret person som valgt at forpurre min irish coffee med det ækle lort - skam dig, hvor end du befinder dig! Hævnen bliver sød.
Her er lidt billeder fra aftenen, som bl.a. bød på grydestegt flæskesteg, da vores ovn kortslutter hele lejligheden.

Anders smager på den bestilte leverpostej

Jon "pisker" flødeskum - vi havde ikke noget piskeris, men Jon viste også hvordan indianerne gjorde før piskeriset - kom fløden i en platflaske og rystede

Christian, glad og yderst nobelt klædt på til lejligheden (han insisterede på jakkesæt). Anders foto-bomber

Johanne og Katja er glade

NISSE!

Glade nisser, Rasmus, Johanne og Katja

Og sådan ender en klassisk våd julefrokost (altså for Christian, som ikke husker dette, Jon Katja og jeg to da i byen til meget tidligt)

Vi har selvfølgelig også holdt juleaften. Ved denne lejlighed var Katja og Rasmus taget til DK og Christian til Norge. Til gengæld flyttede Thomasz ind i Christians værelse før lugten af myseost og fjell var forsvundet, og han var med til festen.
Jul i Kina kan være en udfordring. Fx havde vi ikke lige fået repareret ovnen, og det kom jeg sådan først i tanke om, d. 21. dec.  (rettidig omhu, bah!!). Jeg ringede således lidt i sidste sekund til vores landlord Jason, og han skaffede fluks et nyt stik til stikkontakten som hans kone meget venligt afleverede klokken 10 samme aften. Den blev installeret næste formiddag - med det resultat at ovnen stadig kortsluttede hele lejligheden. Med udsigten til grydestegt flæskesteg OG and, var gode råd dyre. Jeg kontaktede Jason igen. Efter kort tid meldte han brødbetynget tilbage, at producenten fortalte, at ovnen har en fabrikationsfejl, at reservedelen ikke er på lager, og at en ny ovn ikke kan skaffes til d. 24. dec. Jason tilbød sågar at hente os juleaften, bringe os til hans hus (som har et meget fint skandinavisk køkken (Jason er vist rig)), lade os bruge hans køkken og drikke hans vin og hygge med ham, blive og sove og ellers have en god jul sammen med ham og hans kone. Vi takkede trods alt nej til det meget generøse tilbud. Jeg var sgu' lidt bedrøvet, det tror jeg alle var. Det her skete om eftermiddagen d. 22. dec. Samme dags aften kl. 7 skete det så: Det ringede på, Jon åbnede op, og ingen ringere end Jason stod i åbningen i favnen bærende en dejlig lille ovn, perfekt til ænder at hygge sig i. Han havde simpelt hen været hos sin søster og låne hendes ovn. Det var SÅ fedt! vi har officielt verdens BEDSTE landlord (bort set fra vi betaler lidt overpris, men hva')
Det blev således juleaften med alt hvad sådan en kræver af mad og drikke. Altså, der var lidt udfordringer med ris a'la mande'en - fløde hernede er på 60%, så vi fortyndede den med mælk - dårlig idé, for der er kemikalier i mælken der gør, at fløden springer skumstadiet over og bliver til smør - yderst uheldigt. Nå, men en tur i Century Mart, og så var den klaret.
Lang smøre, her er lidt billeder:


Ok, jeg kan pludselig ikke uploade flere billeder, der er egentlig heller ikke så mange, og det bedste er af en and der hygger sig i en bordovn.

I morgen har jeg sidste eksamen - ever! Wish me luck

Jeg når nok at skrive et nytårsindlæg, hvor jeg også lige kan gennemgå rejseplanerne, som starter d. 3. januar med en tur til Siem Reap og Angkor Wat i Cambodia.

Hav det godt, allesammen!

Movember!

Hej Alle,

Jeg har gennem Facebook og familie og venner opfanget, at der er noget i gærde i den vestlige verden. Fænomenet kaldes movember, og er en dille hvor mænd (med muligheden for det, dvs. ingen kinesere) lader skovsneglen få optimale vækstbetingelser gennem hele november til støtte for prostatakræft.
Jeg siger: Hvorfor stoppe ved overskægget? Det gjorde jeg faktisk for en måned siden, så på nær et par studsninger for æstetikkens skyld, har jeg ladet mit skæg stå, siden vi var i Yellow Mountains d. 20/10 2011. Her i går begyndte jeg så at synes, at det hele var ved at blive noget pjat. Kineserne kiggede også lidt underligt på den rødbrune ansigtsbehåring. Så jeg besluttede at fjerne hele molevitten, men også at det ville være lidt sjovere at gøre i etaper. Jeg har derfor lavet udvalgte versioner af skægmodens tidløse klassikere:

Christian nægter i første omgang at lade mig barbere mig. Han ender med at låse mig ude fra toilettet i protest. Han giver dog op til sidst:

Her starter vi, frugten af en måneds dovenskab - loddenskab 

Motherfuckeren, lokumsbrættet, mundf*ssen. Jeg ville ønske, det var rødere, så jeg kunne gøre Biker-Jens ære.

Rudi Völler, Freddie Mercury, John Holmes eller bare random tysk pornostjerne? Døm selv.

En ung og rødskægget udgave af Tom Selleck. Mit personlige favoritskæg i øvrigt, det føltes dejligt at have mundvigene frie.

Her har vi så den engelske douchebag gentleman eller den franske version af pornoskuespillercykelstyret. Personligt er jeg ikke meget for denne pistne skygge, nogen kalder et overskæg. Der er for lidt skæg.

Nu er jeg glat som en barnerumpe, og jeg må sige, at jeg nyder det. Kineserne kigger ikke længere så underligt på mig, især ikke når jeg har drukket mælk (mælkeskæg is a bitch).

Indtil næste gang, hav det godt allesammen.

Næringsliv

Hej alle

Kulden er så småt ved at indfinde sig her i Shanghai, temperaturen sniger sig under 15 grader og man kan godt mærke at lejligheden ikke er isoleret. Måske pga. er dette indlæg ikke lige så ophedet som det sidste. Jeg har i stedet valgt at beskrive de små handlende i Shanghai. De er på hver en kvadratmeter befærdet vej. Der skal ikke mere end et lille hul i en mur til, før der er en bod. På tæpper, i papkasser, på små vogne, på ladcykler, you name it - så bliver der falbudt et eller andet, det kan være smykker, dyner, fisk, stinky tofu (som stinker forfærdeligt!!), metervarer eller pekingand bare for at nævne en fraktion. I tirsdags var jeg en tur på skræddermarkedet ved Nanpu Bridge for at hente et jakkesæt og et par jeans ( til 840 rmb - til sammen!). Vejen tilbage til metroen går gennem et område, som hedder Xiaonanmen, og som har en særlig høj koncentration af små gadehandlende (by the way, ca 99 % af Kinas virksomheder er en-mandsvirksomheder). Jeg tog kameraer frem, og begyndte at dokumentere:

Diverse fisk og en King Crab (tror jeg)

Så falbydes der frisk fisk!

Denne handlende ved tydeligvis ikke helt hvad hendes speciale er endnu :)

Pæne sten, helt sikkert magiske

Sko og læder, læg mærke til at det er arrangeret på en praktisk, old school trækvogn. 

Metalklemmer

Metalklemmer, close-up

Div. metal

Forskellige wirer

Frugthandler. Her kan man bl.a. få dragefrugt (den hvide kiwi)

Gucci, Louis Vouitton, Armani, hvad skulle det være? Ægte? Selvfølgelig!

Flere friske fisk

Det kinesiske gadekøkken er ikke for sarte sjæle. Køb maden rygende varm for at kompensere for manlende hygiejne :)

Brystholdere

PAPARAZZI!!! (vi har også været til golf, gæt hvem der gik lige i hælene på Rory McIlroy :))

Multi Purpose Vehicle

Aner ikke hvad det er han står og ryger, det lugter faktisk ikke så godt...

Steamed buns

Fra venstre: Kogt majs, tusindårsæg kogt i soya, diverse (ejeren ville ikke have at jeg tog billeder). 

Afbarket bambus

Aner ikke hvad det er, men der er meget!

Så er der masser af sokker, her på ladet af en ladcykel.

Slik, tror jeg. Kinesisk slik smager af intet og mooncakes burde forbydes!

Gaden

Gaden, den anden vej

Et tæppe er, som set tidligere, nok til at man kan handle

Kombineret løbesko- og tele/elektronikbutik

Very real copies!

Sidegade, læg mærke til den glade cyklist og faldefærdigheden i baggrunden. Vi er forresten under en kilometer fra noget af det dyreste real estate i Kina.

Gadekøkken! Igen, maden skal være RYGENDE, før man tør noget. Belønningen for modet er til gengæld næsten altid lækker (Hundekød er dog ikke en vinder) :)

Fin frugthandel

Her er en tebutik, de ligger overalt hernede

Endnu en sidegade. Hvis man går herned, kan man faktisk se baglokalerne til mange af de små gadekøkkener. Lugten er ikke for sarte sjæle, men folk ser ud til at hygge sig.

Det han står og piller ved, er stinky tofu - djævlens værk!! Det stinker af rådden mødding,  og kineserne spiser det med velbehag. Burde forbydes.

Det var et lille udplug af udvalget i Xiaonanmen. Det her er en af de små lommer af "ægte" Kina, som er tilbage i det centrale Shanghai. Håber I nød det :)

Hav det godt indtil næste gang.