Det er en måned siden sidste indlæg, og det beklager jeg, men skolepresset samt julehøjtidens sociale aktiviteter har kunnet mærkes.
Det har været en god jul her i Shanghai. Meget anderledes selvfølgelig, man er ikke blevet kvalt i guirlander og sur gløgg som ellers er normen, i stedet har vi selv skulle stå for at jule, og jeg må sige, at jeg for første gang i mange år kom i en dejlig julestemning - jeg satte sågar Last Christmas på frivilligt, ellers overhovedet ikke noget der sker.
Julen har været præget af to events - det ene en julefrokost d. 10. dec., og den anden selvfølgelig juleaften, og begge fandt sted i vores herlige lejlighed, til lejligheden shinet op af vores ayi - den 1.55 høje hvide tornado til 17,5 RMB/timen.
Julefrokosten forløb som sådan nogen nu gør, vi startede med at spise allerede klokken 2, og der var rigeligt med mad - så meget så måltidet strakte sig over 5 timer - og drikke skulle der også til. Efter vi havde konsumeret to flasker urimeligt dårlig IKEA-snaps (vi var 7 mand), kastede vi os over den kinesiske brændevin kendt som baiju. Snaps, også IKEA-snaps, er en gudedrik i forhold til dette, det smager som indkogt læbepomade af mærket Lypsyl. Og så var der en eller anden rødhåret person som valgt at forpurre min irish coffee med det ækle lort - skam dig, hvor end du befinder dig! Hævnen bliver sød.
Her er lidt billeder fra aftenen, som bl.a. bød på grydestegt flæskesteg, da vores ovn kortslutter hele lejligheden.
| Anders smager på den bestilte leverpostej |
| Jon "pisker" flødeskum - vi havde ikke noget piskeris, men Jon viste også hvordan indianerne gjorde før piskeriset - kom fløden i en platflaske og rystede |
| Christian, glad og yderst nobelt klædt på til lejligheden (han insisterede på jakkesæt). Anders foto-bomber |
| Johanne og Katja er glade |
| NISSE! |
| Glade nisser, Rasmus, Johanne og Katja |
| Og sådan ender en klassisk våd julefrokost (altså for Christian, som ikke husker dette, Jon Katja og jeg to da i byen til meget tidligt) |
Jul i Kina kan være en udfordring. Fx havde vi ikke lige fået repareret ovnen, og det kom jeg sådan først i tanke om, d. 21. dec. (rettidig omhu, bah!!). Jeg ringede således lidt i sidste sekund til vores landlord Jason, og han skaffede fluks et nyt stik til stikkontakten som hans kone meget venligt afleverede klokken 10 samme aften. Den blev installeret næste formiddag - med det resultat at ovnen stadig kortsluttede hele lejligheden. Med udsigten til grydestegt flæskesteg OG and, var gode råd dyre. Jeg kontaktede Jason igen. Efter kort tid meldte han brødbetynget tilbage, at producenten fortalte, at ovnen har en fabrikationsfejl, at reservedelen ikke er på lager, og at en ny ovn ikke kan skaffes til d. 24. dec. Jason tilbød sågar at hente os juleaften, bringe os til hans hus (som har et meget fint skandinavisk køkken (Jason er vist rig)), lade os bruge hans køkken og drikke hans vin og hygge med ham, blive og sove og ellers have en god jul sammen med ham og hans kone. Vi takkede trods alt nej til det meget generøse tilbud. Jeg var sgu' lidt bedrøvet, det tror jeg alle var. Det her skete om eftermiddagen d. 22. dec. Samme dags aften kl. 7 skete det så: Det ringede på, Jon åbnede op, og ingen ringere end Jason stod i åbningen i favnen bærende en dejlig lille ovn, perfekt til ænder at hygge sig i. Han havde simpelt hen været hos sin søster og låne hendes ovn. Det var SÅ fedt! vi har officielt verdens BEDSTE landlord (bort set fra vi betaler lidt overpris, men hva')
Det blev således juleaften med alt hvad sådan en kræver af mad og drikke. Altså, der var lidt udfordringer med ris a'la mande'en - fløde hernede er på 60%, så vi fortyndede den med mælk - dårlig idé, for der er kemikalier i mælken der gør, at fløden springer skumstadiet over og bliver til smør - yderst uheldigt. Nå, men en tur i Century Mart, og så var den klaret.
Lang smøre, her er lidt billeder:
Ok, jeg kan pludselig ikke uploade flere billeder, der er egentlig heller ikke så mange, og det bedste er af en and der hygger sig i en bordovn.
I morgen har jeg sidste eksamen - ever! Wish me luck
Jeg når nok at skrive et nytårsindlæg, hvor jeg også lige kan gennemgå rejseplanerne, som starter d. 3. januar med en tur til Siem Reap og Angkor Wat i Cambodia.
Hav det godt, allesammen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar