Hej Alle,

Vi har været en tur i Beijing. Jon og Christian har fået besøg af deres kærester Tanja og Nina, og sammen tog vi søndag med højhastighedstoget til Bejing. Turen med toget var fascinerende. Selv om toget kører med over 300 km/t hele vejen, så tager det alligevel over 5 timer at  komme fra Shanghai til Beijing, altså en tur på mere end 1200 km. Mens man sidder i de behagelige sæder med god benplads og bander over den kineser to sæder længere fremme som har sin portable DVD på MAX volumen, flyver landskabet forbi. Kina ser fra toget ud til kun at have tre indstillinger: By, landbrug eller mix af de to. Det er ikke udsædvanligt at man kommer forbi 20-30 fuldstændig ens udseende, halvfærdige skyskrabere med en kran på hver lige op og ned af majs- eller rismarker.

Da vi ankommer til Beijing, er det første man lægger mærke til, hvor forskellig den by er fra Shanghai: Temperaturen er faldet med 5-10 grader, vi frøs faktisk om aftenen, vejene går fra 3 til 1 spor i hver retning, sådan gennemsnitligt (der er stadig intet der slår Luban road vi bor på, med sine 4 spor i hver retning – i to lag), og om aftenen er der rent faktisk stille. Vi så også månen for første gang i 5 uger. Til gengæld må man sige at Beijing er noget mere faldefærdig og beskidt, og mængden af små snuskede restauranter og gadesælgere steg pludselig voldsomt. Alt i alt føles det at komme til Beijing som at tage en tur på landet. Meget mærkeligt at have den fornemmelse af en by med 15 mio. indbyggere.

Taxachaufførerne i Beijing er notorisk uærlige og nægter at slå taxameteret til, med mindre man insisterer på det. Det gjorde det til en kamp at få en taxa som vi ikke skulle betale 5x pris for. Vi endte med at benytte metro når vi kunne.

Vi havde tre dage til at se Beijing, og det viste sig at være passende.  Vi havde, som man jo næsten skal, inlogeret os på et hotel noget under standard, men det motiverer jo bare til at forlade det og tage ud og se noget af byen. Vi nåede at få set Den Forbudte By, Jingshan Temple, Temple of Heaven, Muren, Sommerpaladset og OL-byen. Jeg ved godt at man bare ikke kan tage til Beijing uden at se Den Forbudte By, men hvis jeg kun kunne se 3 ting, så havde jeg valgt de sidste 3. Muren fordi det er så ufatteligt at der på noget tidspunkt var nogen der synes det var en god idé, og oven i købet brugte ressourcer på at bygge den, Sommerpaladset fordi det er så overdådigt dekadent – i sin tid kostede det 15% af Kinas BNP blot at restaurere det, og det blot for at se franskmændene komme og rive det ned nogle år senere (franskmænd er gode til at lave mad, men har et dårligt ry i Kina?). Det er et kæmpe område på 3,5 km2 med 93 broer og templer, imponerende. Lige så imponerende er OL-byen, stadion i sig selv er fantastisk (se billede nedenfor), lige så fantastisk er det, at det ligger på hvad der bedst kan beskrives som en granit-aveny hvor man ikke kan se enden hverken til højre eller venstre. Og så brugte man jo kun anlægget i 14 dage, nu står det kun til ære for turisterne. Ærligt talt et fuldstændig vanvittigt fråds med midlerne, især resten af Beijings forfald taget i betragtning. Til gengæld vil det stå for eftertiden.

Indtrykket af Beijing har været godt, det var rart at komme en tur til landet og få lidt ro. Byen har uendeligt meget mere kultur end Shanghai, men jeg er glad for, at vi ikke havde en dag mere til at se templer, for jeg fornemmer at de alle er bygget og udsmykket af den samme person, uanset om de er bygget til ære for Buddha eller Confuzius. Ærgerligt og kedeligt.

Nu er vi så kommet hjem til larmende, smog-lugtende, civiliserede og 35 grader varme Shanghai. Der var jo kun 25 grader i Beijing, og man måtte have trøje på om aftenen, brrr – er sommeren forresten god derhjemme??

Hav det godt allesammen J

Ps: Billeder fra Beijing