Kinesere og gangsterrappere (øser)

Kinesere og gansterrappere er umiddelbart ikke to sociologisk forenelige størrelser, ikke desto mindre synes de at have en ting til fælles. De skal altid blære sig. Rapperne køber store guldkæder, diamanttænder og svinedyre biler, og det samme gør kineserne (ok, måske ikke diamanttænderne, grillz for dem som skulle være interesserede i lidt street lingo). For kineserne gælder der et mantra: ”det skal være dyrt, og det skal kunne ses”. Derfor går de også meget op i, at gå rundt i mærkevarer. Selv fake-mærker som Goirgio Armuni eller Dulce & Cabbanna (Kun eksempler, evt. rettighedshavere er velkomne til at gøre indvendinger mod deres anvendelse i dette indlæg, red.) har sin berettigelse, selv om det er tydeligt for enhvert, at det ikke er den ægte vare.

Det er også klart, at mantraet kommer mere og mere til udtryk, jo rigere kineserne bliver. Man skulle tro, at i kommunismens land ville de rige holde lav profil og ikke skilte med deres kapital. Men der eksisterer ingen jantelov her. Her er ens velstand ligefrem proportional med de Gucci-sko, konen ikke kan finde ud af at gå rundt i, og de fire hjul man lader sig transportere på. Især på bilfronten har Gangsterrapperne og kineserne noget til fælles. Det skorter ikke på eksorbitante udskejelser på denne front, og derfor bliver er der ikke dette indlæg ikke plads til Mercedes SL600, Mercedes SLK, BMW 760Li, Audi A8L W12 eller Porsche Cayenne. Vi skal lige niveauet op. For at give et lille indtryk af, hvor gode kineserne er til at bruge penge på biler, så har jeg nedenfor vedhæftet et par billeder jeg tog i eftermiddags på en gåtur gennem French Concession. I nævnte rækkefølge har vi: Bugatti Veyron; Ferrari F430; Maserati Gran Turismo; Ferrari 599 GTR; de to sidstnævnte sammen og Kineser med pap på ladcykel.

Et andet kuriosum i forhold til kinesernes behov for at vise velstand, er deres måde at gå på club på. Her bestilles bord, pris mellem 3000 og 50.000 kr. for en aften. Så bestilles ti flasker af husets dyreste champagne, de bliver bragt ind på rad og række af ti bartendere og der er en overdimensioneret stjernekaster i alle isspandene. Der bliver drukket en halv flaske og kineseren med sit possé ser ud til at røvkede sig de næste to timer, for derefter at smutte. Jeg har sågar set kinesere drikke rødvin (!) i isspand. Bizart at best, så længe der er en spand, så er det åbenbart blær!? I øvrigt kom jeg ud fra et diskotek i går aftes, fredag, og foran mig holdt en Lamborghini Murcielago og en Aston Martin Vantage! Jeg elsker det her land! Selvfølgelig må det være fuldstændig absurd for den almindelige kineser at bo i et ”kommunistisk” land, hvor han skal arbejde 300 år, for at få råd til en Veyron (givet en indkomst på 3000 kroner om mnd., hvilket er hæderligt, at han intet spiser, hvilket er sandsynligt, og at bilen er på danske plader, mindre sandsynligt), og så se andre køre rundt i sådan en. Oven i købet vel vidende at den virksomhed vedkommende har, må have lånt penge af bankerne, som jo alle som en er statsejede. Men der var jo ingen der sagde, at livet er retfærdigt.

Indtil næste gang, hav det godt allesammen!

PS: Jeg har uploadet nogle flere billeder fra en tur i Old Town, til Jing an Temple samt lidt walking about i mit Shanghai album.