mandag den 15. august 2011

Jeg vil have mere Shanghai!

Efter 1½ døgn i Shanghai begynder man så småt at indse hvor stor den her by egentlig er! Bare turen fra lufthavnen i taxa var over 40 km, og de 39 af dem foregik på vej hævet 10 meter over jorden på hvad der reelt må betegnes som verdens længste bro over jord. Heldigvis kostede turen kun 175 yuan (140 kr).

Taxa er i det hele taget helt absurd billigt, startgebyret ligger på ublu 14 yuan og begynder ikke at tikke før der er kørt 3 km - uanset køretid!

Vores hotelværelse er pænt og rent, vi er blevet virkelig godt taget imod af en dansker ved navn Rasmus som lige sparede os for et par dages kommunikationsvanskeligheder med lokalbefolkningen ved at hjælpe med mobilabonnement (som også er absurd billigt) og med at få fat i en real estate agent som allerede har vist os et par lejligheder.

I det hele taget er der tale om Puchasing Power Parity win hernede! Vi har i dag set på to lejligheder, en på 15. sal i to etager med to stuer, 3 værelser, 2 badeværelser, spisestue samt fitness og pool tilknyttet ejendommen - alt sammen for 13.000 yuan!! (10.000 kr!) - desværre var ruminddeling skod, vi kan ikke bo der. En anden lejlighed så bedre ud og havde en gammel, glad, blå-øjet og ikke mindst engelsk talende mand, hvilket gør ham til one-of-a-kind kineser.

Varmen og fugtigheden hernede er til gengæld ulidelig. Man går konstant rundt med små svedperler på panden og det er en lettelse hver gang man passerer en af de mange åbne butiksdøre hvor airconditionen blæser ud fra. Det giver lidt luft i en by hvor det ellers overhovedet ikke blæser. Overhovedet. Hvilket det burde. Meget.

Dette bare et tilfældig udpluk af den konstante tyfon af indtryk man bliver mødt med i denne by. Jeg tror ikke på jeg løber tør for oplevelser på mit halve år hernede.

Håber I alle har det vel i Danmark. Skriv gerne en kommentar hvis der er noget man gerne vil have uddybet eller har et spørgsmål.

VH
Peter

PS: Shanghai har 23 mio. indbyggere og er på størrelse med Sjælland. Danmark ER en lillebitte andedam.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar