Hej Alle,
Efter at have været afskåret så længe som jeg har fra min blog, så føler jeg at jeg har noget jeg skal indhente, derfor dette indlæg så hurtigt efter forrige.
En af de ting der slår en vesterlænding lige så snart de sætter fod i Kinas suverænt dyreste by er priserne. De er fuldstændig vanvittige. Øjnene sidder vitterligt en lille ½ meter ude foran ansigtet i forbavselse de første par dage. For holy sh't, f*ck, c*ck, b!tch, boner, Claus Hjort! hvor er alting bare billigt! (Den kække vil nok her bemærke at jeg skulle prøve at tage til fx Cambodja, og til det kan jeg kun svare: Ja, det burde jeg, der arbejdes på sagen :))
Jeg har allerede i mit første indlæg beskrevet hvordan en taxatur på 40 km koster 175 RMB, og hvor latterligt billigt det var, men for at give et generelt indtryk af niveauet vil jeg herunder liste en række varer, den danske pris samt den Shanghainesiske. Nu er jeg jo (semi) økonom, og økonomer arbejder med forudsætninger, her er således et par stykker af dem gældende for listen: De danske priser er københavner-priser, de kinesisker priser er ikke kun Shanghai-priser, der er sikkert også et særligt expat (let's rob the white guy) gebyr. Kursen ligger ca. i 0,8083 RMB/DKK (dagens kurs, så ca. som svenske surstrømming-dollars). Alt kan HELT sikkert gøres billigere af en kineser.
Nå, without further ado, her er listen
Vare: DKK RMB
Taxa, startgebyr 42 14
Taxa, kørsel ~15kr/km gratis første 3 km, herefter 2RMB/km
Ejendomsmægler 50.000kr og opefter 35% af huslejen
189 kvm centralt, 5 vær. 25.000+kr/mdr 13.000 RMB/mdr
Politibetjent Citronhalvmåne Ved heldigvis ikke endnu
Barbergel 2 in 1 Gilette ~150 22
H&M boxers 135 158
Bil-indregistrering 180% bilens værdi 54.000 v. auktion
Middag på hæderlig restaurant, alt inkl. 500 40
½ liter Cola Zero 14 - 18 3,80
Big Mac menu 68 23
Løn for reparation af vaskemask. 1000, startgebyr 70, alt inkl.
Det var blot et lille udpluk af den Purchasing Power Partity win, vi står over for her i Shanghai. Visse ting koster også det samme, så som øl på barer, vin har de ikke og luksusvarer koster MINDST lige så meget som i resten af verden. Kinesere kan nemlig godt lide at folk tror de har betalt mange penge for et eller andet. Den omvendte jantelov for fulde omdrejninger. Men igen, det havde man vel forventet i verdens mest liberale og individualistiske, kommunistiske land.
Indtil næste gang, ha' det godt alle sammen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar